Munkedalgård Bed & Breakfast ligger mellem Herning og Vejle og meget tæt på både Give, Givskud og Billund. Gården ligger midt i naturen, og der er ikke langt til den nærmeste fiskesø og skoven er også lige udenfor vinduet. Her kan du nyde naturen i fulde drag.
Vi har 5 dejlige værelser indrettet med gode senge samt sjæl og personlighed, der passer til det idylliske rammer udenfor. Der er både mulighed for at leje enkeltværelser og dobbeltværelser, og vi har også et familieværelse med plads til to voksne og to børn. Vi har perfekte værelser, uanset om du skal på weekendophold med din kammerat, veninde eller kæreste eller på miniferie med ægtefælle og børn. Vores gård ligger tæt på både Legoland, Lalandia Billund og Givskud Zoo.
Du kan også med fordel vælge at overnatte på Munkedalgård, hvis du vil på golfferie. Kun 3 km herfra ligger Give Golfklub.
Når du overnatter her, har du adgang til et fuldt udstyret køkken og et opholdsrum/fællesrum med plads til i alt 20 spisende. Du kan dermed også sagtens holde en mindre familiefest eller familiesammenkomst hos os. I køkkenet er der kaffe og te til friafbenyttelse.
Læs mere om vores Bed & Breakfast og se billeder og priser på www.munkedalgaard.dk